Nyheder

onsdag, 27. september, 2017

TT60 serien er landet og har plantet sig solidt i TermaTech-familien

Vi kan med stor glæde og fornøjelse præsentere TT60 og TT60S, som er vores nyeste brændeovne i den helt nye TT60 serie. Vi har lagt al vores energi i at skabe en brændeovn, der i sit design har fokus på det essentielle og enkle med inspiration fra en særlig danskdesignet attraktion i Europa.

Inspirationen til TT60 serien kommer fra det storslåede monument, La Grande Arche, der på dansk nok er bedre kendt som Menneskehedens Triumfbue. Vi har videreført det betragtelige monuments rene stil og skarpe harmoniske linjer til TT60 serien, så udtrykket bliver rustikt og formgivningen elegant.

Eksklusivt look og stringent streg
Begge brændeovne har indadhældende sider, som leder blikket naturligt ind mod flammerne i brændkammeret. TT60S modellen er desuden beklædt med elegante diamantslebne stensider, der giver et eksklusivt og stilfuldt look. Samtidig har den brasilianske fedtsten en behagelig varmelagrende effekt. Både stålvarianten og fedtstensvarianten passer perfekt ind i et moderne dansk hjem.

Venlige mod miljø og økonomi
Modellerne er vores hidtil mest rentbrændende brændeovne, og de opfylder alle krav i forhold til europæiske standarder. Ovnene har en virkningsgrad på 83 %, så energien bliver udnyttet utrolig godt, og du kan nyde brændeovnene både ud fra et økonomisk og miljømæssigt perspektiv.

Let betjening og lækkert ekstraudstyr
Støbejernslågen er lavet i et råt design, og detaljerne bliver yderligere fremhævet af de 5 mm kraftige stålsider og topplade. Lågen betjenes let ved hjælp af det stilrene håndtag i rustfri stål, og i et samspil med den magnetiske to-punkts lukkemekanisme sikres en betjening helt uden bevægelige sliddele.

TT60 modellerne kan også fås med ekstraudstyr. Der tilbydes for eksempel en formskåret glasplade, som beskytter omgivelserne og fuldender ovnenes design. Derudover kan brændeovnenes håndtag laves i en eksklusiv olieret egetræsvariant, hvilket understreger ovnenes nordiske design.

Selvom TT60 serien fås med unikt ekstraudstyr, så findes der også meget andet tilbehør til brændeovnene. Med tilbehøret har man mulighed for at skræddersy sin egen brændeovns stil, så den passer ind i resten af indretningen.

Se mere om hvilket tilbehør, du synes, passer bedst til den nye serie her.

Vi håber, I synes ligeså godt om vores nye serie, som vi gør.