TT30 SERIEN

Brændeovne & Biopejse / TT30 SERIEN

TT30 SERIEN

Slankt og tidløst look i støbejern

TT30 er en serie for rigtige ildsjæle. Låger, top og brændkammer er udført i støbejern – et yderst kraftfuldt materiale, der giver ovnen et solidt udtryk. Ovnen er hertil slankere end mange af vores øvrige modeller, hvilket gør den let trods det solide materialevalg.

Design

Designmæssigt har vi forsøgt at skabe en ovn med kant. Enkel, men elegant. Lågens og toppens karakteristiske indadgående linjer sætter fokus på flammebilledet, og det lækre aluminiumshåndtag fuldender ovnens look.

Isoleringsmaterialets lodrette linjer understreger ydermere enkeltheden i det tidstypiske slanke skandinaviske design.

Funktioner

Støbejernslågen lukkes ved hjælp af to magneter, hvilket betyder, at alle bevægelige sliddele er undladt i lukkemekanismen. Let betjening er endvidere et must, og reguleringshåndtaget, der styrer al lufttilførsel, er derfor placeret mellem låge og brændefag, så det let kan betjenes.

Ruden er udstyret med et effektivt ”rudeskyl”, der fører forbrændingsluften ned over ruden, således at soddannelse minimeres, og det fantastiske flammebillede bevares.

Ydermere er TT30 serien som standard udrustet med en friskluftstuds, hvorved frisk forbrændingsluft kan tilsluttes direkte til ovnens luftkanal. Dette er ofte  nødvendigt i moderne og nye boliger, der er godt isoleret og lufttætte.

Læs vores Brændeovnskatalog her.

TT30

Rene linjer

Elegant design, høj kvalitet og nem betjening er de vigtigste kendetegn for TT30. Låger, top og brændkammer er udført i støbejern, et yderst kraftfuldt materiale, der giver ovnen et solidt udtryk.

Ovnen er hertil slankere end mange af vores øvrige modeller, hvilket gør, at den fremstår let trods det solide materialevalg.

TT30G

Smukke sideglas

Med glas på hele tre sider giver TT30G dig en fantastisk oplevelse af flammernes spil. Du kan nyde ilden fra flere forskellige vinkler og få en forstærket følelse af at sidde omkring bålet. Designet er fortsat enkelt, men elegant
og tidløst.

TT30GS

Fedtsten i kombination med sideglas

TT30GS forener kompromisløst funktionalitet og design. ”Sidelyset” i fedtstenen er som noget helt unikt skåret og slebet ud af ét enkelt stykke fedtsten, således at ovnens elegante og slanke linjer bibeholdes uden unødvendige samlinger i stenen.

Låger, top og brænd­­kammerbund er i støbejern, og resten af ovnen er som nævnt beklædt med fedtsten.

TT30S

Naturlig smuk

Karakteristisk for TT30S er dens beklædning i fedtsten; et natur­materiale, der lagrer ovnens varme og afgiver den lang tid efter, at ilden er gået ud. Fronten er i støbejern, og de rene designlinjer er dermed ført med over. En smuk kombination af to robuste materialer der klæder hinanden godt.

 

Ønsker du at vide mere om et givent produkt eller har andre spørgsmål, så kontakt venligst din nærmeste forhandler.

Find Forhandler