Sikkerhed

Keramiske brændere

Det helt særlige ved Ruby Fires keramiske brændere er den utrolig høje sikkerhed. Brænderne har en patenteret keramisk, porøs kerne hvor det flydende brændstof absorberes helt af den keramiske kerne. Det betyder også, at ethanolen ikke kan løbe ud, men derimod bliver optaget i stenkernen. Flammerne styres ved, at ethanolen langsomt fordamper og blandes med ilt, inden den antændes. Det er altså ikke bioethanolen, der antændes, men derimod dampene fra den keramiske sten. Dette patenterede forbrændingssystem giver en 30-40 % længere brændetid og en bedre økonomi sammenlignet med andre brændere. Det giver dig den sikreste åbne ild på markedet. Forbrændingen er CO2-neutral, og den keramiske sten i brænderen skal aldrig udskiftes. Som en ekstra sikkerhed er påfyldningsstudsen adskilt fra brændeåbningen, så det er umuligt at hælde bioethanol på, når pejsen er tændt.

Brændetiden er 3-4 timer på 0,8-2 liter CL 100 bioethanol.

 

Bioethanol CL100 er specialudviklet til og testet specifikt med keramiske brændere fra Ruby Fires. Det sikrer, at du får den bedst mulige forbrænding. Derfor fraråder vi, at der bruges andet flydende brændstof i vores biopejse end CL100, da kernen ellers kan miste evnen til at optage bioethanolen.

Bioethanol CL100 er det reneste tilgængelige brændstof, og det skaber en smuk, gullig flamme. Bioethanolen brænder 100 % rent uden røg, lugt eller aske. Derfor kan vores biopejse installeres utrolig mange steder – blandt andet i lejligheder, huse, butikker og erhvervslokaler.