Handelsbetingelser ved køb på TermaTech´s webshop

Hvem handler jeg med?

Når du handler i webshoppen på www.termatech.com, handler du med:

TermaTech A/S

Gunnar Clausens vej 36

8260 Viby J

CVR.nr: 27245277

Telefonnr: +45 87 42 00 35

E-mail: info@termatech.com

TermaTech A/S er en del af den svenske børsnoterede industrikoncern NIBE AB.

 

Har du spørgsmål?

Kundeservice: +45 87 42 00 35 mandag – torsdag 8.00 – 16.00. Fredag 8.00 – 15.00.

E-mail til webshop: info@termatech.com

 

Generelt

Alle priser på hjemmesiden er vejledende og opdateres løbende.

Der tages forbehold for trykfejl og ændringer.

Du skal ikke være oprettet som bruger for at kunne handle i vores webshop.

 

Der hæves ikke penge på din konto, før den dag hvor varen afhentes fra vores lager.

Ordrer, der modtages i weekenden og på helligdage, bliver behandlet førstkommende hverdag. Varer leveres kun på hverdage

Oplysninger afgivet til www.termatech.com sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Oplysninger givet til 3 mand er udelukkende for at kunne ekspedere, leverer eller returnere en ordre eller tilbudshenvendelse. I øvrigt henviser vi til vores hjemmeside for yderligere oplysninger omkring beskyttelse af personlige data. Se mere her

 

Bestilling

Bestilling af varer sker via vores webshop på www.termatech.com.

Hvis du bestiller en vare, vil du automatisk modtage en ordrebekræftelse på bestillingen, som også fungerer som kvittering og faktura – og den er samtidig dit garantibevis.

Når ordren er afgivet, er der indgået en bindende aftale for begge parter.

 

Betaling

Alle priser er angivet i danske kroner og inkl. 25% moms.

Betaling kan ske via følgende kort: VISA/Dankort, Visa, Maestro, Mastercard.

Vi anvender Quickpay som betalingspartner. Se mere omkring sikkerhed osv. her

 

Finansiering

TermaTech har indgået samarbejde med Sparxpres omkring finansiering.

På vores webshop kan du helt anonymt anvende og ansøge direkte hos Sparxpres.

Modellen vi anvender hedder ”Rentefri Xpres Fast”.

Der opkræves et fast månedsgebyr der afhænger af lånets størrelse og lånets løbetid.

Finansiering er oprettelses og rentefri.

Ved lånebeløb fra 2.000 kr. til 10.000 kr. er der et fast månedsgebyr på 49 kr. og løbetid 12 – 36 mdr.

Ved lånebeløb fra 10.001 kr. til 20.000 kr. er der et fast månedsgebyr på 69 kr. og løbetid 12 – 60 mdr.

Ved lånebeløb fra 20.001 kr. til 30.000 kr. er der et fast månedsgebyr på 89 kr. og løbetid 12 – 60 mdr.

Ved lånebeløb fra 30.001 kr. til 40.000 kr. er der et fast månedsgebyr på 109 kr. og løbetid 36 – 60 mdr.

Ved lånebeløb fra 40.001 kr. til 50.000 kr. er der et fast månedsgebyr på 129 kr. og løbetid 36 – 60 mdr.

Ved lånebeløb fra 50.001 kr. til 60.000 kr. er der et fast månedsgebyr på 149 kr. og løbetid 36 – 60 mdr.

Termatech tager forbehold for ændringer i vilkår/månedsgebyr fra Sparxpres’s side.

For yderligere information se her

 

Restgælden kan til enhver tid indløses før tid af låntager uden ekstra omkostninger. Hvis dette gøres opkræves ikke månedsgebyr for de resterende måneder i den oprindeligt aftalte løbetid.

Termatech er blot formidler af samarbejdet imellem dig og Sparxpres og kan ikke gøres ansvarlig for det aftalte imellem disse 2 parter.

TermaTech modtager ikke provision for salg gennemført vha. af finansiering.

 

Levering og tilgængelighed

Forsendelser leveres normalt med danske fragtmænd.

Når du bestiller varer i vores webshop er en standard levering altid gratis i hele Danmark (eksklusiv Færøerne og Grønland).

Levering til ikke brofaste øer:

Ved levering til en ikke-brofast ø, leverer vi varen hurtigst muligt. Har du ønsker til leveringstidspunktet, bedes du kontakte os. Levering gennem lokal fragtmand sker til følgende øer:

  • 3700-3799 Bornholm
  • 5960, 5970 og 5985 Ærø
  • 6720 Fanø
  • 7884 Fur
  • 8305 Samsø
  • 9940 Læsø

 

Påregn her en ekstra dags levering. Til resterende ikke-brofaste øer sker levering til færgeleje på fastlandssiden. Omkostninger til levering fra fastlandssiden til adresse på øen påhviler køber.

Leveringen sker normalt inden for 1-7 dage, hvis ikke andet er aftalt. Leveringstiden vil endvidere kunne forsinkes, hvis varen er udsolgt, ikke fremkommet eller er i restordre. Du vil modtage en e-mail eller opringning herom.

 

VIGTIGT– Når du afgiver en ordre, accepterer du at varen leveres uden din besigtigelse og underskrift. Danske fragtmænd vil overfor os dokumentere, at varen er afleveret på adressen.

Vi kan kun tilbyde levering på denne måde da vi ikke kan fortælle hvornår du skal være hjemme for at modtage varen.

Vi anbefaler derfor altid, at du pakker varen ud og tjekker standen med det samme – også hvis den først skal monteres/installeres på et senere tidspunkt.

For at få brændeovnen leveret, skal leveringsadressen være tilgængelig for en almindelig lastbil. Vejen til adressen skal ligeledes være fremkommelig for en lastbil. Derfor kan levering til sommerhuse, haveforeninger eller andre steder med mindre gode tilkørselsforhold være en udfordring. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en lastbil kan nå frem til din adresse, så kontakt vores kundeservice.

Vi fører kantstenslevering, og her bedes du sørge for at fragtmanden let kan komme hen til leveringsstedet.

 

VIGTIGT – Fragtskader

Når du modtager varen skal du efterse emballagen for synlige fragtskader, så du kan opdage transportskader allerede ved leveringen. Hvis uheldet er ude, og din vare har taget skade under fragten, så anbefaler vi at du nægter modtagelse af varen og straks derefter indberetter skaden til info@termatech.com

Hvis emballagen er beskadiget ved leveringen,

Hvis der er tale om skjulte skader, altså skader der ikke kan konstateres ved leveringen, er det vigtigt, at du ikke tager varen i brug, før vores reklamationsansvarlige har vurderet skaden. Det er også vigtigt, at du gemmer den originale emballage, som dokumentation for at skaden ikke var synlig ved leveringen. Oplever du en skjult skade, bør du kontakte os hurtigst muligt gennem vores online reklamationscenter. Skal du først montere din vare om et stykke tid, anbefaler vi derfor, at du med det samme pakker varen ud og tjekker, at den er som forventet.

Sørg for at beskrive skaden så korrekt og fyldestgørende som muligt og vedlæg billeddokumentation. Hvis der ikke følger billeddokumentation med skadessagen, forbeholder vi os retten til at afvise sagen.

 

Reklamationsret

Der gives i henhold til købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer. Det betyder, at du kan få varen repareret af os, vores forhandler du har valgt som din lokale konsulent, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget, og at den ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug eller anden skadevoldende adfærd.

Der skal reklameres inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller manglen ved varen.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returneringen af varen, når reklamationen er berettiget. Vi anbefaler derfor, at du kontakter os for at arrangere retur fragt.

Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig og original emballage og få en kvittering for afsendelse, således vi kan tilbagebetale dine omkostninger.

 

Fortrydelsesret / Returret

Ved køb på vores webshop har du altid 14 dages fortrydelsesret.

Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare.

Du kan fortryde købet ved at nægte modtagelse af varen, eller ved at sende varen retur til: TermaTech, Gunnar Clausens Vej 36, 8260 Viby J.

Ønsker du at anvende fortrydelsesretten, skal du inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives skriftligt på info@termatech.com

Du skal selv afholde udgiften for returnering af varen. Bemærk: Vi accepterer og modtager ikke pakker returneret pr. efterkrav. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Udgifterne for returnering forventes højst at beløbe sig til kr. 1.000,- Kontakt os gerne for billigste returneringsløsning.

 

Varens stand, hvis du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug. Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Manglende eller brudt original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original uåbnet emballage.

Vi skal bruge følgende oplysninger fra dig ved fortrydelse af købet:

  • Navn og adresse
  • Ordrenummer
  • Hvilke varer, som du ønsker at returnere (varenummer og navn)
  • Dato for din modtagelse af varen

Oplysningerne skal fremgå af både din email til os samt forsendelsen der returneres.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du det beløb du har indbetalt til os, tilbage.

I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Købebeløbet vil dog blive fratrukket fragt udgifter for returnering af produktet.

 

Persondatapolitik

Se mere om vores person datapolitik her

 

Forbehold ved handler

Vi tager forbehold for: Prisstigninger, valutaændringer, afgiftsændringer, udsolgte varer, restordrer, ikke fremkomne varer, tastefejl og force majeure.

 

Muligheder for at klage

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

​EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land.

Vidste du, at TermaTech har 45
brændeovnsforhandlere i Danmark?