blank

1. adventstip: Sådan gør du din brændeovnsrude ren!

Glædelig første søndag i advent. Julen nærmer sig så småt, og derfor giver vi dig nogle gode adventstips de kommende søndage.
En del af den gode brændeovnsoplevelse i julen – og alle andre dage – er at kunne nyde de smukke flammer i brændeovnen. Der er ikke noget mere hyggeligt i december. Derfor er det også rigtig ærgerligt, hvis din brændeovnsrude er sodet til, så du ikke kan kigge ind i ovnen.

Er din brændeovnsrude sodet til, så har vi et godt, billigt og miljøvenligt husmorråd. Det eneste du skal bruge, er en avis, vand fra hanen og noget aske. Lettere bliver det ikke!

Med disse remedier kan du komme soden til livs, så du igen kan se ind i brændeovnen. Her får du en step-by-step guide til, hvordan du griber det an.

Men inden du går i gang, så husk, at ovnen skal være kold – uanset, hvilken vedligeholdelse du foretager.

Sådan gør du:

  1. Krøl en avis hårdt sammen og dyb den i vand, så den suger en del.
  2. Dyb derefter den våde avis i asken i brændeovnen.
  3. Nu fungerer avisen med asken som skurepulver, og du kan gnubbe glasset grundigt med den. Det sviner lidt, men fjerner alt soden fra glasset.
  4. Tør ruden efter med en ren og våd avis.
  5. Og derefter med tørt køkkenrulle, så glasset ikke længere er vådt.
  6. Ruden er så god som ny, og du kan igen fordybe dig i de smukke flammer og få den allerbedste brændeovnsoplevelse.

Hvis du synes dette tip alligevel sviner for meget, kan du også få vores Glass Cleaner, en speciel flydende ruderens, der let klarer ærterne til rengøring af glasset.

Hvorfor bliver ruden sodet?

Der kan være flere grunde til, at din brændeovnsrude soder til. For a undgå, at det sker, er det en god idé at sikre, at temperaturen i brandkammeret ikke er for lav. Det kan nemlig skabe sod. Andre årsager, du kan være opmærksom på, er: Er træet vådt? Er der åbnet nok for lufttilførslen? Er der gløder nok? Er der træk nok i skorstenen? Hvis du har tjek på alt dette, kan det være med til at afhjælpe sodet glas.

Husk også at kontrollere lågen

Det er desuden en god idé med jævne mellemrum at kontrollere, at pakningerne i lågen er hele og bløde. Hvis de ikke er, så skal de nemlig skiftes. Brug kun originale pakninger fra forhandleren.

TermaTech står altid klar til at hjælpe, hvis du har spørgsmål – både til ruderens og anden vedligehold af din brændeovn.

Vi håber, I julehygger ekstra meget med en ren brændeovnsrude. Rigtig god første søndag i advent.