blank

2. adventstip: Sådan får du mest muligt ud af dit brænde!

Glædelig anden søndag i advent! I dagens anledning har vi endnu et adventstip, som vi håber kan forsøde julemåneden.

Et godt råd til at få det optimale ud af dit brænde – også her i julen – er nemlig, at træet altid skal være tørt og rent. Dette ‚tørre‚ tip siger måske sig selv, men det er både godt for din varmeøkonomi og for miljøet.

Fugtigheden i brændet skal maksimum være på 18 % eller derunder, for at træet er godt at fyre med. Hvis fugtprocenten er højere, bliver det vanskeligt at få forbrændingstemperaturen højt nok op til at kunne opnå en fuldstændig forbrænding og dermed udnytte energien i brændet fuldt ud. For at få en fuldstændig forbrænding skal den optimale temperatur i brændkammeret være omkring 700-750¬∞C. Hvis temperaturen er for lav, er der nemlig risiko for usund løbesod.Med den rette fugtighed undgår du også, at der bliver udviklet ekstra røg, og det bliver billigere at fyre, fordi du får det optimale ud af dit træ.

Test dit brændes fugtighed

For at få den rette tørhed bør brændet have lagret i minimum 1-2 år. Husk, at du ikke altid kan få en garanti for, at dit brænde er tørt nok. Du kan teste dette ved hjælp af et par gamle husmorråd.

Prøv at slå to brændestykker mod hinanden og lyt så efter, hvilken lyd træet giver. Tørt brænde giver en skarp klang, mens vådt træ giver en mere dump lyd. Du kan også benytte en anden metode, der går ud på, at du dypper den ene af brændestykket i sæbevand, hvorefter du puster hårdt på den anden ende. Hvis sæben bobler, og luften derfor kan slippe igennem træet, så er brændet tørt nok.

Du kan selvfølgelig også sikre tørheden ved hjælp af en fugtmåler, der nøjagtigt kan kontrollere, at fugtigheden i træet er under 18 %, hvis ikke du føler dig helt rutineret i de to første metoder.

Yderligere tips til god forbrænding

Foruden at holde disse tricks for øje er det også en god idé ikke at lægge mere brænde på, end hvad der er foreskrevet fra producentens side. Husk også altid at tilføre en passende mænge luft, for at opnå en fuldstændig forbrænding. Hvis du er i tvivl, så tilfør hellere for meget end for lidt.

Få flere råd og mere viden ved at klikke ind på: ‚Træ – Naturens egen Varmekilde‚.

Rigtig god fornøjelse med at få så meget ud af dit brænde som muligt i julen! Og hav en skøn anden søndag i advent.

&nbsp,