Brændeovne og miljø – hvad er vigtigt at være opmærksom på?

Er du up-to-date med, hvilke miljømæssige hensyn det er vigtigt, du tager, når du anvender din brændeovn? Ellers kan du læse med her. Vi har samlet en række gode råd.

Vi danskere elsker brændeovne. Vi forbinder de varme flammer med hygge og afslappende stunder med dem, vi holder af. Men inden du giver dig i kast med brændeovnsoptændingen er det vigtigt, at du ved, hvordan du passer godt på miljøet.

&nbsp,

Sørg for rigeligt med luft, når du fyrer
Rigeligt med luft er alfa omega, når du tænder op i din brændeovn. Er der ikke tilstrækkeligt med luft, kommer der nemlig sundhedsskadelige partikler i røgen, hvilket medfører sod i skorstenen, ovnens indre og på ruden. Fyrer du, når der er utilstrækkeligt med luft, forurener du dermed miljøet unødigt, samtidig med at levetiden på din skorsten nedsættes.

&nbsp,

Fyr fra toppen og fyr med brænde

Noget andet, der er en god idé at være opmærksom på, når du fyrer er at tænde op fra toppen. På den måde sparer du nemlig miljøet for op til 80 % af partikeludledningen i optændingsfasen. Vælg samtidig at fyre med brænde – det er nemlig en CO2-neutral, vedvarende energikilde. Vedvarende, fordi vi planter langt mere skov, end vi bruger i vores del af verden. CO2-neutral, fordi træ optager den samme CO2 under væksten, som det afgiver under afbrænding.

&nbsp,

Har du en gammel ovn? Overvej at anskaffe dig en ny

Nyere brændeovne er generelt langt mere miljøvenlige end ældre modeller. Det skyldes, at virkningsgraden (hvor meget varme, du får ud af dit brænde) er højere på de nyere modeller. Nyere brændeovne udleder ligeså langt færre partikler end ældre ovne. Nylige tal fra Miljøstyrelsen viser, at brændeovne i dag udleder 70 % færre partikler, end ovne gjorde i 2005. I 2005 var den gennemsnitlige emission 9,9 gram partikler pr. kilo træ, du putter i brændeovnen. I dag er det tal faldet til 2,9 gram partikler pr. kilo træ. En moderne brændeovn lever dermed uden problem op til lovkravet, der lyder på 4 gram partikler pr. kilo træ.

Er din brændeovn fra før 2005? Så er det måske tid til at anskaffe dig en ny. Vi har et stort udvalg. Og lige nu kan du få en skrotpræmie på 2.000 kr. hvis du skiller dig af med din gamle brændeovn fra 1994 eller før. Læs mere.

&nbsp,

Godkendte og miljøvenlige brændeovne

Når du køber en TermaTech brændeovn, er du garanteret en miljøvenlig og godkendt brændeovn. Vores ovne bliver alle godkendt, testet og afprøvet af anerkendte prøvningsinstitutter, inden de når ud til vores forhandlere. Dermed er vi sikre på, at de lever op til Europas skrappeste krav. Vores ovne efterlever ligeledes de europæiske standarder, der er fastsat for partikelmåling og generelle emissioner – og eftersom de lever op til de strengeste krav, skal vores ovne ikke udskiftes på noget tidspunkt.