Biopejs

Sådan indretter du med en biopejs

Der er rigtig mange muligheder, når det kommer til indretning med en biopejs. Biopejsen skal nemlig ikke tilkobles en skorsten ligesom den klassiske brændeovn. Du har derfor rig mulighed for at være kreativ, når du skal installere din nye biopejs i dit hjem. I det her indlæg får du fire idéer til, hvor du kan placere den hyggelige biopejs.


Den varme stue
Placer din biopejs i stuen på traditionel vis. De beroligende flammer giver en rigtig hyggelig stemning, og biopejsen kan hurtigt blive familiens samlingspunkt. Mange familier bruger en del timer i stuen i løbet af dagen. Det betyder også, at det er her, hvor du kan få et stort udbytte af pejsen.

En dekorativ skillevæg
Det er blevet rigtig populært at benytte biopejsen som en dekorativ opdeling af stue og køkken. Når du installerer din biopejs i en skillevæg, kan du nyde de smukke flammer fra begge sider. Det giver også bedre udsyn fra køkkenet til stuen.

Autentisk middagsstemning
Hvis du ønsker at tilføje lidt ekstra luksus ved middagsbordet, skal du overveje at placere din biopejs i spisestuen. De varme flammer giver nemlig lyst til at blive siddende ved spisebordet efter maden og dyrke de hyggelige samtaler til langt ud på aftenen.

Nordisk spa stemning
Få en luksuriøs spastemning ved at placere din biopejs på badeværelset. Det giver rummet en helt speciel stemning og følelsen af at lukke verden ude for en stund. Du får derfor de bedste rammer for selvforkælelse.

Mangler du stadig inspiration?
Hos TermaTech ved vi, at det kan være en stor hjælp at se produkterne i virkeligheden. Vi opfordrer dig derfor til at besøge en af vores mange forhandlere, så du kan få den bedste vejledning, imens du oplever produkterne.