blank

SKROT DIN GAMLE BRÆNDEOVN OG FÅ 2.000,- FOR DEN

Fra november 2015 træder en ny bekendtgørelse i kraft, der indfører en skrotningsordning i forbindelse med ældre brændeovne og pejseindsatse fra 1990 eller tidligere.

Det betyder, at du nu fremadrettet kan få 2.000,- i skrotpræmie for din gamle brændeovn eller pejs, og i stedet købe en ny miljøvenlig brændeovn, der fylder pladsen ud efter den gamle og tager bedre hensyn til miljøet.

Vælg en TermaTech brændeovn

Særligt for TermaTechs brændeovne og pejse er, at de alle er testet på anerkendte prøvningsinstitutter, inden de når ud til slutforbrugeren – netop for at sikre, at de lever op til strengeste miljøkrav.

Vores brændeovne er dermed et oplagt alternativ, hvis man ønsker en flot, effektiv og miljøvenlig brændeovn.

I forhold til de europæiske standarder, der er sat for partikelmåling mv., lever alle TermaTechs brændeovne og pejse endvidere op til disse, og de fleste af vores brændeovne er derfor også svanemærket.

Er du tilskudsberettet?

Følgende kriterier skal være opfyldt for, at du kan få skrotpræmien på 2.000,- :

  • Brændeovnen skal være fra 1990 eller før
  • Brændeovnen skal have været tilsluttet pr. 29. oktober 2015 på ansøgers adresse
  • Brændeovnen skal være frakoblet
  • Kun private personer kan få tilskud
  • Der kan kun gives et tilskud pr. ansøger
  • Der kan kun gives et tilskud pr. adresse

(Med brændeovn forstås både brændeovn og pejseindsats.)

Du kan læse mere om tilskuddet, samt hvor din ansøgning skal sendes til på mst.dk

Se bekendtgørelsen her, og læs Miljøstyrelsens egen pressemeddelelse her.