Nyheder

mandag, 8. juli, 2019

Hvordan monteres en brændeovn?

Går du med overvejelser om at anskaffe dig en brændeovn, men er i tvivl om, hvordan den monteres? Så læs med her. Vi giver dig svaret.

Når en brændeovn skal monteres, er der flere forhold, der er vigtige at være opmærksom på. Det gælder bl.a. afstand til brændbart materiale, røgafgang og skorsten.

 

Afstand til brændbart materiale

Du har fundet den perfekte plads til din nye brændeovn, men har du husket at tage højde for, at den ikke står for tæt på brændbart materiale? Det er der nemlig specifikke krav for, som vores forhandlere selvfølgelig hjælper dig med at overholde. Ønsker du at placere din brændeovn op af en ikke brændbar væg, kan du stille den helt op af væggen. Dog anbefaler vi, at der er en afstand på 5-10 cm, da det gør det lettere at rengøre ovnen.

 

Vær opmærksom på røgafgang

For at sikre, at røgen udledes korrekt, er der to løsninger at vælge mellem: En røgafgang bagud eller et aftræksrør ovenpå ovnen. Vælger du førstnævnte løsning, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at det kræver, at der er et godt træk fra skorstenen. Det skyldes, at røgen natuligt søger opad, hvorfor en bagudgangsløsning giver mere modstand.

 

Stålskorsten eller muret skorsten?

Har du en muret skorsten, kan den i udgangspunkt ikke sørge for det fornødne træk. Det kan dog let fikses ved at få en installeret en stålforing, der kan sikre det rette træk. Du kan også vælge at anskaffe dig en stålskorsten fra TermaTech. Den er udviklet til at opfylde alle regler og krav for moderne brændeovne.

 

Hvem monterer en brændeovn?

Det kræver know how at montere en brændeovn. Byggeriet er f.eks. blevet mere krævende, der er kommet flere regler, mere isolering, damspærrer osv. Derfor bør en brændeovn i de allerfleste tilfælde ske af en fagmand. Her på vores hjemmeside har vi samlet en liste over vores forhandlere, som kan hjælpe dig med at få din brændeovn monteret.

Har du selv den fornødne viden, kan du også gøre arbejdet selv. Inden du starter med arbejdet, er det en god idé, at du læser monteringsanvisningen for din specifikke brændeovn.

 

Efter din brændeovn er installeret

Når du har fået din brændeovn monteret, skal din lokale skorstensfejer bese monteringen. Skorstensfejeren sikrer sig, at monteringen lever op til de gældende krav, at der er korrekt afstand til brændbare materialer etc.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at skorstensfejeren ikke tjekker undertagsgennemføring og om dampspærre er monteret. Det skal du selv aftale med din montør.

Vidste du, at TermaTech har 45
brændeovnsforhandlere i Danmark?