Nyheder

onsdag, 15. november, 2017

Tænd for drømmene med nyhed fra TermaTech

TermaTech er klar med et helt nyt produkt – nemlig biopejse. Vi har udviklet et unikt produkt, som er et af de sikreste på markedet. På grund af biopejsenes høje sikkerhed er de utrolig fleksible, når det kommer til placering, og der er uendelige designmuligheder af biopejsene.

I kender os for vores kvalitetsbrændeovne hvor design, pris og funktion er vores stærkeste værdier. Den linje fortsætter vi nu med vores biopejse, som er utrolig miljøvenlige på grund af deres rene udledning og fraværet af aske og røg.
Biopejsene er lavet, så de er utrolig nemme at betjene. Der kan ikke løbe biobrændsel ud af brænderne, og pejsen kan ikke påfyldes, mens den er tændt. Det sætter en helt ny og høj standard for biopejse, og gør biopejse fra TermaTech helt unikke.

Utrolig ren udledning

En af de største fordele ved biopejse er, at man ikke behøver en skorsten. Og vores særlige biobrændsel sikrer, at udledningen er så ren, at man slipper for at bekymre sig om farlige partikler. Fordi biopejsen ikke har brug for en skorsten, så kan den installeres i næsten alle hjem, kontorer, restauranter og bygninger. Biopejsene er nogle af de sikreste på markedet, fordi brændstoffet absorberes helt af en keramisk kerne i brænderen. Derfor er det dampe, der antændes i stedet for selve brændstoffet. Det giver 30-40 % længere brændetid og en smuk flamme. Du kan læse mere om biopejsenes sikkerhed her.

Indsatse til indbygning

En anden særlig fordel ved biopejse fra TermaTech er, at vi har indsatse til indbygning. De fleksible indsatse kan designes, så de passer ind på badeværelset, i udestuen eller endda i en reol eller et bord. Kun fantasien sætter grænser. Og fordi sikkerheden er så høj, som den er, kan biopejsene placeres, hvor det ønskes.

Færdige løsninger

Vi har også biopejse i færdige løsninger, der er klar til at blive installerede. Biopejsene er delt ind i tre kategorier; vægmonterede, fritstående og biopejse med omramning. Vores vægmonterede biopejse er konstruerede således, at de kan hænge på gipsvægge såvel som almindelige vægge, så vægtypen er ikke en forhindring, hvis du ønsker et væghængt version. Du kan finde de forskellige biopejse her.

Biopejse fra TermaTech er lig med nem installation, nem betjening og ubesværet hygge.