Ha’ det lunt, mens du tænker på miljøet.

Skovarealet vokser

Skovene tælles hvert 10. år og ved sidste optælling i foråret 2006 var 14% af Danmarks areal skov, svarende til over 600.000 hektar. Tallet stiger hele tiden. Planen er at fordoble skovarealet i løbet af dette århundrede. Læs mere om vore skove her: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/
Mængden af træ vokser – selv om træ bruges til fx. brænde

På en hektar dansk skov (100x100m) fældes i gennemsnit 5 kubikmeter træ hvert år. Men samtidig vokser skoven i gennemsnit med 7 kubikmeter træ pr. hektar. Altså bliver der omkring 2 kubikmeter mere træ pr. hektar i de danske skove – hvert år.

Sammenfatning:

  • Brændefyring er miljømæssig CO2 neutralt, og modvirker således i modsætning til fossile brændstoffer global opvarmning.
  • Træ findes i rigelig mængde i naturen. Træ vokser relativt hurtigt op igen (gendannes) og er med til at danne den ilt vi alle lever af.
  • Træ optager CO2 under opvæksten.
  • Overfyring er ikke miljøvenlig forbrænding – det er forurening.
  • Træ skal altid brænde med klare flammer.
  • Skovarealet i Danmark vokser.

Hvad er træ, og hvad sker ved forbrænding?

Træ består primært af kulstof, brint/hydrogen, kulilte/kulmonooxid, methan og acetylen.

Når træ afbrændes i en brændeovn, sker der følgende:

  • Først tørres og opvarmes brændestykket, vandet fortrænges.
  • Efter tørringen stiger brændets temperatur og brændet omdannes til flygtige gasser og trækul.
  • Samtidig med forgasningen antændes en del af de udviklede gasser og omdannes til CO2 og vand.
  • Til sidst afbrændes trækullene hvorefter der kan lægges et nyt stykke træ på det glødende trækulslag.

For at opnå en fuldstændig forbrænding, skal man have en høj temperatur i brændkammeret, den optimale temperatur er  ca. 700-750°C

  • Godt træ er tørt træ – max. 18% fugtighed – lagret minimum 1-2 år.
  • Læg ikke mere træ på end producenten foreskriver
  • Tilfør altid en passende mængde luft; hellere for meget end for lidt.

faq-bottom-section-3-2

Kontrol af tørheden

Man kan købe fugtmålere til nøjagtig måling af vandindholdet der som tidligere nævnt må være max 18%, eller man kan forsøge sig med de gammeldags metoder:

  • Slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd.
  • Spyt på brændestykkets ene ende, eller dyp den i sæbevand. Pust hårdt på den anden. Hvis luften slipper igennem så sæben bobler, er brændet tørt.
  • Lad det komme an på en prøve: Hvis brændet ikke brænder let med en klar gul flamme, men udvikler meget røg, så er det ikke tørt nok.

Alle træarter er godt brændsel
Generelt er der ikke nogen træarter, der er bedre end andre, når du fyrer med brændeovn. Lette træarter er både nemmere at kløve og lettere at antænde, og derfor er de velegnede, når du tænder op. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter, og giver noget mindre varme. Derfor er det sund fornuft at kombinere de lette og de tunge træarter, hvis du vil fyre økonomisk.

Træarternes egenskaber som brænde

Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge. (Se tabellen nedenfor)

Brændværdien i 1 kg tørt træ er 19 megajoule. Det svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man med en rummeter brænde spare cirka 150 – 200 liter olie.

faq-bottom-section-3-3

Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side. Kløveligheden er angivet på en skala, hvor 1= meget let kløveligt, 2= let kløveligt, 3=svært kløveligt, 4= meget svært kløveligt.

Tørring af brænde

Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før og brug denne tørreproces:

  1. Træet fældes inden 1. april.
  2. Brændet saves og kløves hurtigst muligt. Allersenest 1. maj. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vand kun fordamper langsomt ud gennem træets bark, hvis ikke det er kløvet. Brug en flækøkse eller lej en kløvemaskine.
  3. Brændet lagres under halvtag sommeren over. I nødstilfælde kan en presenning bruges: Den beskytter brændet mod regn, men den holder også på fugten inde i brændestablen. Efter en sommer udendørs er brændets vandindhold nede på godt 20 %, afhængig af vejret, kløvning og brændelængde og tykkelse.
  4. I september begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur. Vinterens forbrug skal helst indendørs, for eksempel i en fyrkælder.
  5. Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest for både dyrene og familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %.

Den mængde CO2, som frigives fra et stykke brænde, der rådner i skoven, svarer stort set til den mængde CO2, der frigives fra samme stykke træ ved forbrænding. Når skoven vokser op, optager træerne den samme mængde CO2, som de afgiver ved forrådnelse eller afbrænding. Fyring med træ er derfor CO2 neutralt og bidrager i modsætning til fyring med olie, gas eller lign. ikke til global opvarmning, men indgår derimod i et naturligt kredsløb.

Fyring med træ reducerer Danmarks udslip af CO2 med 1,6 mio. tons om året. Men det forudsætter altså, at man har en nyere brændeovn, som er mere miljøvenlig end ældre brændeovne og har en langt mere effektiv forbrænding. Det er også vigtigt, at man anvender brændeovnen korrekt i henhold til brugsvejledningen, og at man kun fyrer med tørt træ.

Træ er naturens eget produkt, og kan bedst betegnes som gas i fast form.

faq-bottom-section-3

Vidste du, at TermaTech har 45
brændeovnsforhandlere i Danmark?