De fleste brændeovne er konvektionsbrændeovne
En konvektionsbrændeovn er en udbredt og moderne brændeovn, der fordeler varmen ved at lade luften cirkulere naturligt gennem rummet. Det giver en mere jævn varmefordeling og en blødere varmeoplevelse. Samtidigt er konvektionsbrændeovnen en hyggespreder, som du kan side foran i timevis og nyde den knitrende lyd af levende ild.
Konvektionsbrændeovnen er ideel til dig, der søger en effektiv og ensartet opvarmning, der også bidrager til et mere behageligt indeklima og en skøn atmosfære.
Fordele ved konvektionsbrændeovne
Der findes flere typer af brændeovne, som oftest inddeles efter varmemetode. Hvor traditionelle strålevarmeovne afgiver en kraftig varme omkring ovnen, kan varmen fra konvektionsbrændeovne sprede sig til flere rum ad gangen.
Når du vælger en konvektionsbrændeovn, får du også bedre udnyttelse af dit brænde, da varmen spredes mere effektivt i rummet.
En anden fordel ved konvektionsovne er, at ydersiden ikke bliver nær så varm som på en stråleovn. Derfor kan afstanden til brændbart materiale, såsom gipsvægge eller træ, være mindre. Det giver en større fleksibilitet i forhold til, hvor brændeovnen kan placeres.
Den præcise sikkerhedsafstand for hver ovn kan findes i den tilhørende brugervejledning. Selvom brændeovnens yderside er mindre varm, og den dermed er mere børne- og kæledyrssikker, anbefales det at bruge et børnegitter, hvis der er små børn i hjemmet.
Et bredt udvalg af konvektionsbrændeovne
Konvektionsbrændeovne kan have flere forskellige udtryk. TT23RG har for eksempel elegante afrundede sider og sideglas, hvorfra du kan nyde synet af ildens flammer. En ellipseformet brændeovn går aldrig af mode, og med TT20R får du runde stålsider og høj kvalitet i én harmoniks helhed. Er du mere til konvektionsbrændeovne i mere klassisk stil har TT30G Classic rene linje og flotte støbejerndetaljer.
Fælles for de fleste konvektionsbrændeovne gælder, at de oftest har et enkelt udseende, som kan passe ind i de fleste hjem. Vi tilbyder et bredt udvalg af konvektionsbrændeovne. Du kan se et udpluk af brændeovnene herunder.
TT55RHT
- Stort indsyn til flammerne
- Passer til 50 cm brændestykker
- Låge, brændefagslåge og topplade i støbejern
- Rummeligt brændefag med brændefagslåge i støbejern
- Mulighed for tilkøb af pejsesæt til brændefagslågen
- Mulighed for ekstra varmeakkumulering med 60 kg Powerstones
Hvordan fungerer konvektionsbrændeovne?
Konvektion betyder, at luft bevæger sig i forhold til sine omgivelser som følge af opvarmning eller nedkøling. Det er én af de tre primære måder, hvorpå varme flyttes. En konvektionsbrændeovn fungerer på samme måde som en varmluftballon, der stiger til vejrs.
Brændeovnen har en ydre kappe, som er åben i toppen og bunden. Denne opbygning gør, at luften mellem ovnens inder- og yderkappe opvarmes. Dermed fordeles den varme luft effektivt rundt i rummet, mens køligere luft suges ind forneden for at holde varmefordelingen i gang.
Lagringsbrændeovn – et alternativ
En lagringsbrændeovn er et alternativ til konvektionsbrændeovnen. Denne type ovn opsamler varmen i sin masse og afgiver den over længere tid. Det giver en mere jævn varmeafgivelse og føles mindre intenst, hvilket kan være en fordel for nogle.
Dog når varmen fra en lagringsovn ikke lige så langt ud i boligen som ved en konvektionsovn. Til gengæld kan ovnen holde på varmen i mange timer efter, at ilden er gået ud, hvilket sikrer maksimal udnyttelse af varmen.