Professionel montering eller gør-det-selv?
Når den nye brændeovn eller skorsten skal installeres, er der ikke kun krav til skorstenshøjder, prøvningsattester, bekendtgørelser, frisklufttilførsel osv, men også til selve installationen.
Uanset om du monterer selv eller får en af vores forhandlere til at gøre det, så sørg blot for at læse monteringsanvisningen for din specifikke brændeovn/skorsten nøje, inden du kaster dig ud i
arbejdet.
Vi sælger udelukkende vores brændeovne, biopejse og skorstene gennem specialbutikker, og det er der en grund til. Vores forhandlere og deres montører ved, hvad de snakker om, og en god vejledning samt montering er vores og din garanti for, at du får en god start på mange års hygge og varme.
Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der borer et hul i dit tag – så hvis du er i tvivl om regler og håndværk – så anbefaler vi at du lader håndværkeren om håndværket.
Her kan du finde henvisning til vores forhandlere og montører.
Hvis du har skruet hænderne rigtigt på og vil gøre arbejdet selv, så er det absolut også en mulighed. Sørg blot for at læse monteringsanvisningen for din specifikke brændeovn/skorsten nøje igennem, inden du kaster dig ud i arbejdet.
Nedenfor er nogle af de ting du skal være opmærksom på.
Værd at vide når du monterer din brændeovn
Røgafgang
Du kan selv vælge, om du vil installere aftræksrøret på toppen af ovnen, eller om du vil have røgafgangen bagud. Vær dog opmærksom på, at det kræver et godt træk fra skorstenen, hvis man vælger bagudgangsløsningen, fordi denne løsning giver mere modstand, når røgen skal ud, da røgen helst vil gå den naturlige vej, som er opad.
Det er vigtigt, at forbindelsen mellem ovnen og skorstenen er tæt. Hvis der er mange og skarpe bøjninger, skaber det mere modstand og turbulens. Dette kan skabe trækproblemer med ”røg i stuen” som følge.
Muret skorsten
Hvis du har en eksisterende muret skorsten, skal den som minimum være udstyret med en indvendig foring. En gammeldags muret skorsten kan som hovedregel ikke sikre det fornødne træk. Den letteste måde at renovere en muret skorsten er vha. en stålforing, for stålforingen bliver nemlig hurtigt varm og kan skabe det rigtige træk, samtidig med at man undgår kondensproblemer. Udover det er den nem, hurtig og billig at installere.
Stålskorsten
Med en rustfri stålskorsten fra TermaTech er der både tænkt på træk, montage, design og isolering. Stålskorstenen er skabt til at opfylde de gældende krav og regler for moderne brændeovne og passer perfekt til det danske vejr. Den sørger nemlig for at skabe det nødvendige træk. Til nye tætte huse har vi udviklet et unikt system, der tætner mellem skorsten og damspærre, så kravene til tæthed overholdes.
I nyere huse, der er meget tætte, kan det være nødvendigt at tilføre forbrændingsluften direkte til ovnen udefra.
Skorstenens højde
Skorstenens højde skal leve op til den enhver tid gældende nationale lovgivning (Bygningsreglement eller bekendtgørelse). Uanset hvilke regler der måtte være gældende, når skorstenen monteres, bør den have en sådan højde, at den leder røgen væk uden gener for omgivelserne, og at trækforholdene for forbrændingen er i orden.
Ved en taghældning på op til og med 5°, skal skorstenen udmunde mindst 1 meter over tagfladen.Ved en taghældning på 5-20° skal skorstensudmundingen være mindst 40 cm over tagryggen eller mindst 1 meter fra tagfladen. Ved en taghældning på over 20° skal skorstensudmundingen være mindst 40 cm over tagryggen eller have en horisontal afstand til tagfladen på mindst 2,30 meter.
I en radius af 15 meter skal der være mindst 1 meter fra top af skorsten til overkanterne af ventilationsindtag, vinduer og døre.
Når brændeovnen er installeret
Når den nye brændeovn er installeret, skal installation besigtiges af den lokale skorstensfejer. Skorstensfejeren kontroller, at afstande til brændbare materialer er overholdt, og at installationen lever op til de gængse krav.
OBS: Skorstensfejeren kontrollerer ikke, at der er monteret dampspærre eller undertagsgennemføring – det skal du selv aftale med din montør. Under hver af vores brændeovnsmodeller kan du finde specifikationer og downloade en brugervejledning, så du kan se, hvad du skal være opmærksom på, regler for den specifikke brændeovnsmodel, og hvordan brændeovnen skal monteres.
Download vores brochurer og anvisninger
Stålskorsten – Monteringsanvisning
Læs mere montering af skorstene i vores stålskorsten – monteringsanvisning.