VÆRD AT VIDE

Nice-to-know-viden samlet ét sted

Uanset om du er ny eller rutineret bruger af brændeovne, er der masser ting, der kan være rare at vide. Både før og efter købet. Al den viden har vi samlet ét sted, så det er let og enkelt for dig, at fordybe dig i de emner, du finder interessant. Klik dig igennem emnerne herunder.

Du kan også læse vores pdf – Værd at vide om brændeovne.

  • Valg af ny brændeovn

    Hvordan vælger du den rigtige ovn for dig?

    Du skal overveje dine behov grundigt, inden du vælger brændeovn. Tænkt derfor over ovnens placering, boligtypen, det areal der skal opvarmes, stil og design.

    KVALITETEN

    Det er ikke kun designet, der adskiller to brændeovne fra hinanden.
    Det gør forbrændingsteknikken og materialerne også.
    Kraftige materialer, solide hængsler, lågens konstruktion og et godt isoleringsmateriale er derfor blot nogle af de ting, du skal være opmærksom på.

    VARME EFFEKTEN – VARME PÅ FÅ ELLER MANGE M2

    Ovnen skal have den rette effekt i forhold til det areal, du vil opvarme.

    Kig altid på driftsintervallet og fabrikantens angivelser. Husk en lille ovn med et lille brændkammer brænder rent ved en lille ydelse, men kan også sagtens give meget varme og stadig brænde rent.
    Hvis ovnen er for stor, risikerer man at skulle justere for meget ned for ovnen pga. varmen, hvorved ovnen ikke brænder optimalt og miljømæssigt korrekt. Forbrændingen bliver ufuldstændig, og de uforbrændte gasser sætter sig som sod i skorstenen.

    Konklusionen er: Hellere en lille brændeovn, der får lov til at ”arbejde”, end en stor der ikke fungerer og skader miljøet.

    Effekten opgives i kilowatt (KW).

    Som hovedregel opvarmer konvektions brændeovne 10-20 m2 pr. KW, alt efter husets isoleringsgrad, højde til loftet m.v.

    TermaTech leverer brændeovne, der yder fra 3-10KW.

    Effekten oplyses dog ofte som en ”nominel ydelse”.

    Den nominelle ydelse er et udtryk for, ved hvilken effekt ovnen er afprøvet, og er det tal, man skal bruge til at regne den reelle effekt ud.

    BRÆNDEOVNSBEKENDTGØRELSEN

    ”Bekendtgørelsen om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW”, som er det korrekte navn på den bekendtgørelse i Danmark, der fastsætter myndighedernes krav til brændeovne.

    Den nye bekendtgørelse trådte i kraft den 26. juli 2015.
    Bekendtgørelsen tillader kun 5g partikeludslip pr. afbrændt kg. træ.

    Bekendtgørelsen gælder for både nye og brugte ovne, der installeres.

    Desuden indeholder den nogle specifikke krav til skorstenens højde.

    Rudeskyl:

    Forvarmet luft som føres ned over glassets inderside og modvirker og minimerer soddannelse på glasset. Alle TermaTech ovne har rudeskyl.

    Rengøring
    Generelt kræver brændeovne ikke megen rengøring. Du skal dog kontrollere alle pakninger og bevægelige dele inden fyringssæsonen begynder samt rense og rengøre ovnen indvendig, når fyringssæsonen er ovre. Asken tømmes ud efter behov, men vær forsigtig – hvis der er gløder i asken, risikerer du røg eller brandskader i din affaldsbeholder m.m.

    Glasset rengøres enten med TermaTechs glasrens eller med lidt vand på et stykke køkkenrulle, der dyppes i asken og bruges til at skrubbe ruden indvendigt.

    Ovnens overflade rengøres med en tør klud, en blød tør børste eller en meget hårdt opvredet fugtig klud. Anvend aldrig vand eller rengøringsmidler på de malede overflader. 

    MILJØMÆRKER – NORSK STANDARD, ØSTRIGSK STANDARD, DIN PLUS.

    Når du vælger ny brændeovn, er det vigtigt at se efter, om ovnen er godkendt og certificeret. Alle nye ovne på markedet skal som minimum være afprøvet efter den aktuelle europæiske CE norm/standard. Dette garanterer, at brændeovnen brænder sikkert, rent, effektivt og  miljøvenligt. Når du anskaffer dig en ny brændeovn, er det vigtigt, at der følger en gyldig prøvningsattest med ovnen. Denne skal skorstensfejeren se og underskrive, inden ovnen må tages i brug. Vær ekstra opmærksom på dette, hvis du påtænker at anskaffe dig en brugt brændeovn.

    TermaTechs ovne er testet og opfylder de skrappeste europæiske standarder omkring partikelmåling mv.

    Den nye tyske standard, kaldet  BImSchV 1+2 er både med til at sikre effektive og rent brændende ovne og samtidig sikre udskiftning af gamle brændeovne. BImSchV, som står for ”Bundes Immisions Schutz Verordnung” er opdelt i 2 trin. Både trin 1 og trin 2 godkendte ovne må monteres og kan fremover anvendes, da de opfylder alle kravene. Alle gamle brændeovne skal udskiftes senest i år 2024. Eksempelvis skal alle ovne fra før 1974 være udskiftet i år 2014, dem fra før 1984 skal udskiftes inden år 2018, dem fra før 1994 skal være udskiftet inden udgangen af 2020. Alle TermaTechs ovne opfylder allerede trin 2, hvilket betyder, at de ikke på noget tidspunkt skal udskiftes. Endnu en garanti for at en TermaTech brændeovn er et godt og miljørigtig valg. Den østrigske standard – også kaldet §15, stiller endnu skrappere krav til kulbrinteudslip og virkningsgrad end svanen.

    PLADEJERN KONTRA STØBEJERN

    Der er ikke stor forskel på, om du vælger en støbejernsovn eller en pladejernsovn. Den væsentligste forskel ligger i udseendet og udtrykket – dog er der også et sted i ovnen, hvor støbejern kan gøre en forskel.

    Støbejern kan bedre tåle de helt høje temperaturer, og derfor er det en god idé at vælge en brændeovn, hvor de mest temperaturbelastede dele, som bunden i brændkammeret og det indvendige i lågen, er lavet i støbejern. Resten af ovnen kan være lavet af pladejern, da temperaturen på disse dele aldrig når så højt op, at de belaster eller nedbryder stålet.

    Pladejernsovne/stålovne har ofte en fordel fremfor de konventionelle støbejernsovne, og det er konvektionsvarmen. Konvektionsvarmen opnås bedst i en pladejernsovn, hvor der er mellemrum mellem inderovnen og yderkappen. Den opvarmede konvektionsluft stiger opad og spredes væsentligt hurtigere til rummet end strålevarmen fra en gammeldags støbejernsovn.

    TermaTechs brændeovne er konvektionsovne. De er i grundkonstruktionen fremstillet i 3 – 5mm tykt kvalitetsstål. Der anvendes altid støbejernsdele i TT ovnene, der hvor temperaturen er højest. Eksempler herpå er brændkammerbunden, den indvendige ramme i lågen samt andre dele.

    På TT30 serien anvendes også støbejern på toppen, yderlågen og brændefagslågen. Det er primært for at give ovnen et mere rustikt look sammen med det elegante skandinaviske design. Vigtigst er, at din ovn er bygget til at holde i mange år, og det har du sikkerhed for, når du vælger en TermaTech brændeovn

    OVNTYPE – VARMEAFGIVELSEN

    Man kan groft skelne i mellem 3 principper: Stråleovne, konvektionsovne og lagringsovne.

    Stråleovne har den ulempe, at ovnens overflade bliver meget varm, og de nærmeste omgivelser opvarmes meget kraftigt. Meget få af de ovne der produceres i dag er stråleovne.

    Konvektionsovnene, som er de mest almindelige på markedet i dag, har en udvendig kappe, som er åben foroven og forneden. Luften imellem selve ovnen og yderkappen opvarmes, og den varme luft sendes ud for oven, og luften cirkuleres i rummet og varmen fordeles bedre end ved stråleovnene.

    Lagringsovne akkumulerer varmen fra selve brændeovnen for efterfølgende at afgive varmen over en lang tidsperiode. Med meget tætte og nye huse kan denne type være en fordel da dens varmeafgivelse er meget jævn over en længere tid.

    TermaTech tilbyder såvel konvektionsovne som lagringsovne.

    Læs mere om TermaTech konvektionsbrændeovne her.

    TOP ELLER BAGUDGANG

    Bagudgangsløsningen kræver et godt træk fra skorstenens side, da denne løsning skaber mere modstand for røgens vej. Røgen vil helst gå den naturlige vej – opad.

    FEDTSTEN

    Fedtsten er en naturlig stenart, som har en eminent egenskab til at lagre varme. Denne sten anvendes ofte til lagringsovne, hvor man ønsker en mere jævn varmeafgivelse. Hver eneste fedtsten har sine millioner af år på bagen og varierer i udseende og struktur.

    SKORSTENSTRÆK

    Selv den bedste brændeovn kan ikke fungere ordentligt, hvis den ikke er tilsluttet en god skorsten. Skorstenen er brændeovnens ”motor” eller ”lunge”, om man vil.
    En dårlig isoleret- eller for lav skorsten vil ofte medføre dårligt træk.
    Dårligt træk bevirker dårlig forbrænding og røgudslag, når lågen åbnes.

    Ofte kan det også være nødvendigt at renovere skorstenen ifb. med installationen af en mere moderne brændeovn. Årsagen hertil er, at moderne miljøvenlige brændeovne har en langt højere virkningsgrad end tidligere. Jo højere virkningsgrad des lavere røggastemperatur. Lavere temperatur og øget røgmodstand kræver således mere træk.

    Vi anbefaler renovering med stålforing, idet denne hurtig bliver varm og skaber det fornødne træk.

    Læs mere om skorstensrenovering på www.termatech.com.

    Vermiculite

    Isoleringsmateriale som har indflydelse på forbrændingstemperaturen i brændkammeret, og dermed bevirker en renere forbrænding.

    Ekstern forbrændingsstuds
    Tilslutning hvor den luft ovnen skal bruge til sin forbrænding og for at fungere korrekt hentes udefra.

    En ekstern forbrændingsstuds er ofte nødvendig i nye huse, fordi husene er meget tætte. I tætte huse kan der let skabes et undertryk, som bevirker, at brændeovnen ikke kan fungere korrekt.

    faq-bottom-image


  • Montering af brændeovn

    Når den nye brændeovn eller skorsten skal installeres, er der ikke kun krav til skorstenshøjder, prøvningsattester, bekendtgørelser, frisklufttilførsel osv, men også til selve installationen.

    Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvem der borer et hul i dit tag eller væg, og vi anbefaler derfor, at du allierer dig med en fagmand, du har tillid til. Her på vores hjemmeside kan du finde henvisning til vore ovnforhandlere.

    Hvis du vil gøre arbejdet selv, så læs monteringsanvisningen for din specifikke brændeovn nøje, inden du kaster dig ud i arbejdet.

    Røgafgang

    Du kan selv vælge, om du vil installere aftræksrøret på toppen af ovnen, eller om du vil have røgafgangen bagud. Vær dog opmærksom på, at det kræver et godt træk fra skorstenen, hvis man vælger bagudgangsløsningen, fordi denne løsning giver mere modstand, når røgen skal ud, da røgen helst vil gå den naturlige vej, som er opad.

    Det er vigtigt, at forbindelsen mellem ovnen og skorstenen er tæt. Hvis der er mange og skarpe bøjninger, skaber det mere modstand og turbulens. Dette kan skabe trækproblemer med ”røg i stuen” som følge.

    Muret skorsten

    Hvis du har en eksisterende muret skorsten, skal den som minimum være udstyret med en indvendig foring. En gammeldags muret skorsten kan som hovedregel ikke sikre det fornødne træk. Den letteste måde at renovere en muret skorsten er vha. en stålforing, for stålforingen bliver nemlig hurtigt varm og kan skabe det rigtige træk, samtidig med at man undgår kondensproblemer. Udover det er den nem, hurtig og billig at installere.

    Stålskorsten

    Med en rustfri stålskorsten fra TermaTechs er der både tænkt på træk, montage, design og isolering. Stålskorstenen er skabt til at opfylde de gældende krav og regler for moderne brændeovne og passer perfekt til det danske vejr. Den sørger nemlig for at skabe det nødvendige træk. Til nye tætte huse har vi udviklet et unikt system, der tætner mellem skorsten og damspærre, så kravene til tæthed overholdes.

    Du kan læse mere om TermaTechs stålskorsten her

    I nyere huse, der er meget tætte, kan det være nødvendigt at tilføre forbrændingsluften direkte til ovnen udefra.

    Skorstenens højde

    Skorstenens højde skal leve op til den enhver tid gældende nationale lovgivning (Bygningsreglement eller bekendtgørelse). Uanset hvilke regler der måtte være gældende, når skorstenen monteres, bør den have en sådan højde, at den leder røgen væk uden gener for omgivelserne, og at trækforholdene for forbrændingen er i orden. Ved en taghældning på 0-20° skal skorstensudmundingen være mindst 40 cm over tagryggen eller mindst 1 meter fra tagfladen. Ved en taghældning på over 20° skal skorstensudmundingen være mindst 40 cm over tagryggen eller have en horisontal afstand til tagfladen på mindst 2,30 meter. I en radius af 15 meter skal der være mindst 1 meter fra top af skorsten til overkanterne af ventilationsindtag, vinduer og døre.

    Læs mere om skorstene i vores skorstensbrochure.

    Når brændeovnen er installeret

    Når den nye brændeovn er installeret, skal installation besigtiges af den lokale skorstensfejer. Skorstensfejeren kontroller, at afstande til brændbare materialer er overholdt, og at installationen lever op til de gængse krav.

    OBS: Skorstensfejeren kontrollerer ikke, at der er monteret dampspærre eller undertagsgennemføring – det skal du selv aftale med din montør.

    Under hver af vores brændeovnsmodeller kan du finde specifikationer og downloade en brugervejledning, så du kan se, hvad du skal være opmærksom på, regler for den specifikke brændeovnsmodel, og hvordan brændeovnen skal monteres.


  • Optænding og korrekt fyring

    Vær sikker på, du gør det korrekt

    Optændingsfasen er utrolig vigtig for at få en velfungerende brændeovn, idet en god optænding hurtigt skaber en rigtig forbrændingstemperatur og et godt skorstenstræk. Det er godt at have fokus på, hvordan man tænder op i en brændeovn, fordi det har stor betydning for miljøet, om man gør det på den bedst mulige måde.

    Guide: Sådan fyrer man korrekt i brændeovn

    1: Læg 2 stykker større brænde (5-8cm tykke) med barksiden nedad i bunden af brændkammeret.

    2: Ovenpå lægger du 12-14 optændingspinde  som et lille tårn med god luft imellem.

    3: Mellem de øverste pinde lægger du 1-2 optændingsruller/poser

    4: Antænd optændingsrullerne/poserne, så træet brænder oppefra og ned. Det kalder man også at tænde op i toppen. Lad lågen stå lidt på klem.

    5: Efter ca. 10 minutter, eller når man tydeligt kan mærke varmen 15-20 cm fra ruden, lukkes ovnlågen.

    6: Når ilden er brændt til gløder, er det tid til  at lægge nyt træ på.
    ÅBEN ALDRIG lågen imens der er flammer! Er der flammer, er der gasser – er der gasser, er der røg – er der røg, vil det komme ud, når lågen åbnes!

    Ovndøren åbnes forsigtigt  1-2 cm og kan efter ca. 5 sekunder, åbnes helt. Der kan nu lægges 2-3 stykker tørt træ på ovnen – det kan evt. være en fordel at fordele gløderne, inden træet lægges på glødelaget.

    Når man har lagt brænde på første gang, kan lufttilførslen reguleres, således at den passer til den mængde træ, man har lagt på. Start altid med meget luft. Er der ikke ordentligt træk eller glødelag, når der lægges mere brænde på, skal der skrues op for luften.

    Tip: Skru først ned for lufttilførslen, når flammerne bliver lyse og blålige.

    Husk altid:
    • Tænd op i toppen, da du på denne måde sparer miljøet for op til 80% af partikeludledningen i optændingsfasen.
    • Brug altid en eller flere optændingsblokke (parafin) og masser af tørt træ, som er kløvet i små stykker.
    • Brug aldrig avispapir til optænding. Bemærk at et mindre askelag i bunden af ovnen er godt for forbrændingen, da det er med til at isolere brændkammeret.

    Grundregler til korrekt optænding af brændeovn

    Gode råd til hvordan din fyring i brændeovnen bliver bedst, så du kan tænde op uden problemer

    1: Brug rent og tørt træ – vådt træ giver dårlig forbrænding, meget røg og forurener mere. Fyr aldrig med affald i din brændeovn – garantien bortfalder, og affald kan indeholde kræftfremkaldende dioxiner. Fyr ikke med energi- eller petrokoks – det indeholder svovl, der ødelægger ovn og skorsten, samt det forurener meget. Produktet er fremstillet af olieaffald, og hører ikke til i  brændeovne .

    Fyr ikke med trykimprægneret træ – selv små mængder indeholder syre, der ødelægger ovn og skorsten. Tørt træ betyder både, at det ikke er vådt af regnen, men også at dets naturlige vandindhold er bragt ned på maksimalt 18-20%.

    Under Træ – Naturens egen varmekilde kan du se hvilke træsorter, det er bedst at fyre med.

    Det tager typisk 1 – 2 år at tørre træet, forudsat at træet er lagret korrekt – gerne så vinden kan komme imellem brændet. En fugtmåler er forholdsvis billig og kan angive vandindholdet. Se TermaTechs fugtmåler hos din forhandler.

    2: Sørg for rigeligt luft – For lidt luft giver mange sundhedsskadelige partikler i røgen. Herved dannes der sod på ruden, i ovnens indre, i skorstenen osv. Miljøet forurenes, og levetiden på såvel ovn som skorsten nedsættes. Derfor skal du huske, at der skal godt med luft til, når du tænder op i din brændeovn.

    3: Fyr ALDRIG med åben askeskuffe – garantien bortfalder, og ovnen brænder ikke optimalt. Den meget høje varme, der opnås ved åben askeskuffe, ødelægger bla. ruden i lågen, da keramisk glas ikke kan tåle temperaturer over 600 C°

    4: Fyr lidt af gangen – Når du fyrer op i brændeovnen, skal ilden have fat i brændslet, så temperaturen hurtig bliver høj. Større stykker træ har megen masse og lille overflade, hvilket bevirker, at det tager for lang tid at få kernetemperaturen op. Resultatet kan derfor være, at brændslet bare ligger og ulmer i stedet for at brænde.

    Brændet bør ikke være længere end 30cm og ikke tykkere end en mands underarm. Hvis du anvender 2-3 stykker træ pr. indfyring, opnås den bedste forbrænding.

    5: Forsøg ALDRIG ”at fyre over” Træ skal have luft for at brænde korrekt. Begrænses lufttilførslen fører det til at træet vil ligge og afgive gasser, men disse vil ikke blive antændt. I stedet forurener de naturen, ovnen og skorsten – og kan medføre løbesod* og skorstensbrand. Endvidere er gasserne ikke blevet omsat til varme, og naboen generes af røgen.

    6: Gå ud og tjek – Røgen fra skorstenen skal være næsten usynlig – Hvis der er for meget røg, og der lugter grimt, gør man sandsynligvis noget forkert. Spørg skorstensfejeren eller forhandleren om råd.

    På Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk kan du læse mere om optænding i brændeovn.

    *Løbesod
    Løbesod opstår ved for lav forbrændingstemperatur og/eller vådt træ.

    Løbesod giver stor risiko for skorstensbrand. Løbesod genkendes som en brun, klæbrig masse.
    For lav forbrændingstemperatur opstår, fordi der ikke tilføres tilstrækkeligt med luft til brændkammeret i forhold til mængden af træ, eller fordi der bliver lagt for lidt træ på i forhold til brændkammerets størrelse.


  • Træ – naturens egen varmekilde

    Ha’ det lunt, mens du tænker på miljøet.

    Skovarealet vokser

    Skovene tælles hvert 10. år og ved sidste optælling i foråret 2006 var 14% af Danmarks areal skov, svarende til over 600.000 hektar. Tallet stiger hele tiden. Planen er at fordoble skovarealet i løbet af dette århundrede. Læs mere om vore skove her: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/
    Mængden af træ vokser – selv om træ bruges til fx. brænde

    På en hektar dansk skov (100x100m) fældes i gennemsnit 5 kubikmeter træ hvert år. Men samtidig vokser skoven i gennemsnit med 7 kubikmeter træ pr. hektar. Altså bliver der omkring 2 kubikmeter mere træ pr. hektar i de danske skove – hvert år.

    Sammenfatning:

    • Brændefyring er miljømæssig CO2 neutralt, og modvirker således i modsætning til fossile brændstoffer global opvarmning.
    • Træ findes i rigelig mængde i naturen. Træ vokser relativt hurtigt op igen (gendannes) og er med til at danne den ilt vi alle lever af.
    • Træ optager CO2 under opvæksten.
    • Overfyring er ikke miljøvenlig forbrænding – det er forurening.
    • Træ skal altid brænde med klare flammer.
    • Skovarealet i Danmark vokser.

    Hvad er træ, og hvad sker ved forbrænding?

    Træ består primært af kulstof, brint/hydrogen, kulilte/kulmonooxid, methan og acetylen.

    Når træ afbrændes i en brændeovn, sker der følgende:

    • Først tørres og opvarmes brændestykket, vandet fortrænges.
    • Efter tørringen stiger brændets temperatur og brændet omdannes til flygtige gasser og trækul.
    • Samtidig med forgasningen antændes en del af de udviklede gasser og omdannes til CO2 og vand.
    • Til sidst afbrændes trækullene hvorefter der kan lægges et nyt stykke træ på det glødende trækulslag.

    For at opnå en fuldstændig forbrænding, skal man have en høj temperatur i brændkammeret, den optimale temperatur er  ca. 700-750°C

    • Godt træ er tørt træ – max. 18% fugtighed – lagret minimum 1-2 år.
    • Læg ikke mere træ på end producenten foreskriver
    • Tilfør altid en passende mængde luft; hellere for meget end for lidt.

    faq-bottom-section-3-2

    Kontrol af tørheden

    Man kan købe fugtmålere til nøjagtig måling af vandindholdet der som tidligere nævnt må være max 18%, eller man kan forsøge sig med de gammeldags metoder:

    • Slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd.
    • Spyt på brændestykkets ene ende, eller dyp den i sæbevand. Pust hårdt på den anden. Hvis luften slipper igennem så sæben bobler, er brændet tørt.
    • Lad det komme an på en prøve: Hvis brændet ikke brænder let med en klar gul flamme, men udvikler meget røg, så er det ikke tørt nok.

    Alle træarter er godt brændsel
    Generelt er der ikke nogen træarter, der er bedre end andre, når du fyrer med brændeovn. Lette træarter er både nemmere at kløve og lettere at antænde, og derfor er de velegnede, når du tænder op. Til gengæld brænder de hurtigere end de tunge træarter, og giver noget mindre varme. Derfor er det sund fornuft at kombinere de lette og de tunge træarter, hvis du vil fyre økonomisk.

    Træarternes egenskaber som brænde

    Alle træarter varmer lige meget pr. kg brænde. Men træarterne er ikke lige tunge. (Se tabellen nedenfor)

    Brændværdien i 1 kg tørt træ er 19 megajoule. Det svarer cirka til ½ liter olie. I praksis vil der dog altid være en smule vand i brændet, og brændeovnens virkningsgrad er ikke så høj som oliefyrets. Som tommelfingerregel kan man med en rummeter brænde spare cirka 150 – 200 liter olie.

    faq-bottom-section-3-3

    Rumtætheden kan svinge 10-20 % til hver side. Kløveligheden er angivet på en skala, hvor 1= meget let kløveligt, 2= let kløveligt, 3=svært kløveligt, 4= meget svært kløveligt.

    Tørring af brænde

    Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før og brug denne tørreproces:

    1. Træet fældes inden 1. april.
    2. Brændet saves og kløves hurtigst muligt. Allersenest 1. maj. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vand kun fordamper langsomt ud gennem træets bark, hvis ikke det er kløvet. Brug en flækøkse eller lej en kløvemaskine.
    3. Brændet lagres under halvtag sommeren over. I nødstilfælde kan en presenning bruges: Den beskytter brændet mod regn, men den holder også på fugten inde i brændestablen. Efter en sommer udendørs er brændets vandindhold nede på godt 20 %, afhængig af vejret, kløvning og brændelængde og tykkelse.
    4. I september begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur. Vinterens forbrug skal helst indendørs, for eksempel i en fyrkælder.
    5. Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest for både dyrene og familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %.

    Den mængde CO2, som frigives fra et stykke brænde, der rådner i skoven, svarer stort set til den mængde CO2, der frigives fra samme stykke træ ved forbrænding. Når skoven vokser op, optager træerne den samme mængde CO2, som de afgiver ved forrådnelse eller afbrænding. Fyring med træ er derfor CO2 neutralt og bidrager i modsætning til fyring med olie, gas eller lign. ikke til global opvarmning, men indgår derimod i et naturligt kredsløb.

    Fyring med træ reducerer Danmarks udslip af CO2 med 1,6 mio. tons om året. Men det forudsætter altså, at man har en nyere brændeovn, som er mere miljøvenlig end ældre brændeovne og har en langt mere effektiv forbrænding. Det er også vigtigt, at man anvender brændeovnen korrekt i henhold til brugsvejledningen, og at man kun fyrer med tørt træ.

    Træ er naturens eget produkt, og kan bedst betegnes som gas i fast form.

    faq-bottom-section-3


  • Hvordan er en brændeovn opbygget?

    Lær din brændeovn at kende fra top til bund.

    Basisen i enhver brændeovn er brændkammeret. For at opnå en høj forbrændingstemperatur er det nødvendigt at isolere brændkammeret. Normalt anvendes Vermiculite, som er et let materiale der blandt andet indeholder stenmateriale/moler. Andre gange anvendes der ildfaste sten.

    Til enhver forbrænding skal der tilføres ilt, hvilket kan gøres på forskellig vis, men gerne som en kombination af følgende:

    • Primærluft i bunden af brændkammeret.
    • Sekundærluft eller skylleluft over ruden/lågen – også kaldet rudeskyl. Rudeskyls luft skal helst være forvarmet.
    • Tertiærluft eller blandingsluft som føres ind gennem huller bagerst i ovnen, lige over brændet. Tertiærluften skal helst være forvarmet.

    Primærluften bevirker, at brændet antænder lettere. Det er dog vigtigt at primærluften lukkes så snart, bålet har fat.

    Sekundærluften eller rudeskylsluften har en basal funktion ud over, at den tilfører luft til forbrændingen. Luften løber ned over ruden og hindrer, at der sætter sig kondens og sodpartikler på den. På denne måde mindskes soddannelsen  betydeligt.

    Tertiærluften skaber turbolens i brændkammeret og medvirker til, at luft og gasser bliver blandet bedre, hvorved en mere fuldstændig forbrænding opnåes.

    Røgvendere

    Vermiculite eller ildfaste sten virker isolerende, men ildens varme skal jo også omsættes til varmen i stuen, og derfor vendes røgen over brændkammeret via en eller flere røgvenderplader. Røggasserne kommer i kontakt med ovnens ståldele, og disse varmes op. Varmen går gennem stålpladerne ud på ydersiden af brændkammeret, og varmen overføres via ovnens konvektion til rummet.

    Desuden frigives en del af varmen over ruden i ovnen som strålingsvarme.

    Via dette røgvende system nedbringes temperaturen fra 700-750°C, til gennemsnitlig ca. 250°C inden røgen går ud i skorstenen. Altså en forbløffende kraftig afkøling på et meget kort stykke.

    Virkningsgrad

    En ovns evne til at brænde røggasserne af, samt dens evne til at nedkøle røggasserne, og videregive varmen til omgivelserne, er et udtryk for ovnens virkningsgrad.

    • En moderne brændeovn har en virkningsgrad på ca. 80%
    • En åben pejs har en virkningsgrad på ca. 20%
    • Et bål har en virkningsgrad på ca. 10%

    faq-bottom-section-3


  • Rengøring og vedligehold af brændeovn

    Så let er det at have brændeovn.

    Den daglige vedligeholdelse af en TermaTech brændeovn er minimal. Grundet materialerne holder den i mange år, og typisk vedligehold vil derfor være rengøring af brændeovnen. Du bør dog aldrig gå i gang med at rengøre din ovn, før den er helt kold. Selv asken skal være kold – denne kan være lun og glødende lang tid efter, at ovnen er gået ud.

    Udvendig vedligeholdelse – fjernelse af støv

    Den udvendige vedligeholdelse og rengøring foretages lettest med en støvsuger med mundstykke med bløde børster – pas på, så brændeovnen ikke bliver ridset. Alternativt kan anvendes en tør klud. Brug aldrig en fugtig klud eller lignende, da vand og rengøringsmidler kan angribe lakken og forårsage rustdannelse. Den maling, som ovnen males med, er ikke korrosions-bestandig.

    Fjernelse af aske

    Akseskuffen tømmes let vha. det medfølgende låg eller ved brug af en askesuger. Aske bortskaffes via dagrenovationen. Ovnen bør rengøres indvendigt en til to gange om året. Dette foregår ved, at røglederpladerne fjernes, og ovnen støvsuges indvendigt, eller ved at man fejer sod o.l. ned i bunden af ovnen.

    En askesuger forhindrer at støvsugerposen bliver fyldt med aske, og at støvsugeren evt. går i stykker pga. den fine aske. Sug aldrig aske ud af ovnen eller askeskuffen, hvis der er gløder i asken. Rengøring af brændeovnen er en fordel, fordi det sikrer, at ovnen hele tiden fungerer helt optimalt.

    Støvsuger

    Rengøring af glas

    Ruden renses efter behov med en tør klud. Såfremt der stadig sidder sodrester på ruden, kan disse fjernes på en af følgende måder (ovnen skal være kold):

    1. Med en speciel flydende ruderens.
    2. Med et stykke lidt vådt avispapir som dyppes i den øverste hvide aske og tørres ud over ruden. Til sidst tørres efter med en tør klud eller køkkenrulle. Pas på at der ikke er urenheder i asken, som kan ridse ruden.
    3. Med en ultra fin ståluld (000). Denne metode kan kun anbefales til meget grove aflejringer, eller til harpiksaflejringer – man risikerer at ridse ruden.

    Rengøring

    Isolering – vermiculite
    Brændkammerets effektive men porøse isolering kan med tiden blive slidt og beskadiget. Hvis bagpladen revner, kan det medføre, at den sekundære luft fordeles forkert i brændkam¬meret, og den bør derfor udskiftes. Det betyder ikke noget for brændeovnens effektivitet, at sidepladerne revner. Sideplader og røgleder bør udskiftes, når de er slidt ned til under halvdelen af oprindelig tykkelse.

    Isolering

    Pakninger

    Pakning skiftes efter behov, dvs. hvis pakningen ser slidt ud, eller når man har en fornemmelse af, at ovnen ikke længere er tæt. Dette kan være nødvendigt en gang om året, eller måske kun hvert femte år, afhængigt af hvor meget ovnen benyttes.

    Tip: Du kan kontrollere tætheden ved at sætte et stykke papir i klemme mellem låge og ovn. Hvis papiret nemt (uden modstand) kan hives ud, kan det tyde på, at ovnen ikke er tæt.

    Smøring af hængsler og lukketøj

    Én gang årligt bør hængsler på lågen og lukketøj smøres med kobberfedt eller ”tumo” past.

    Isolering

    Maling af ovn

    Med tiden kan malingen blive slidt, eller man kan ved et uheld komme til at ridse brændeovnen. Disse skader kan forholdsvist let udbedres ved at bruge Senotherm spray (kan købes hos forhandleren). Denne spray er den originale varmebestandige spray, som fra fabrikken er benyttet til at male ovnen med. Vær opmærksom på at ovnen vil lugte igen, når malingen brænder ind.

    Maling

    Sammenfatning
    Én gang årligt bør brændeovnen gennemgå et grundigt eftersyn. Rengøring og vedligeholdelse af ovnen sørger for en optimal brændeovnsoplevelse, så eftersynet bør omfatte:
    Grundig rengøring af brændeovnen
    Generel vedligeholdelse af brændeovn, herunder:

    • Smøring af hængsler med kobberfedt
    • Kontrol af pakninger samt evt. udskiftning.
    • Efterspænding og evt. justering af håndtag/låge
    • Kontrol af varmeisolerende materiale samt evt. udskiftning
    • Eftersynet kan eventuelt foretages af en forhandler. Brug kun originale reservedele.

    Find din nærmeste forhandler af TermaTech brændeovne og rengøringsartikler her.


  • Fejlfinding

    Fyring med træ kan nogle gange være problematisk

    Mange problemer kan undgås ved at kende til følgende problematikker:

    Ikke tilstrækkeligt skorstenstræk. For at ovnen fungerer, ruden holdes ren og der tilføres nok ilt til forbrændingen, kræves det, at der er træk nok i skorstenen. Manglende træk opstår bl.a. pga. for lave eller for dårlige skorstene.

    Ny ovn kan ikke fungere. Moderne brændeovne har en meget højere virkningsgrad end gamle ovne. Højere virkningsgrad opnås ved at sænke røggastemperaturen inden denne forlader ovnen. Dette bevirker at der er lavere temp. i skorstenen og dermed også lavere  træk end tidligere.

     Således medfører en moderne ovn altså umiddelbart en lavere temperatur i skorstenen og dermed et  dårligere træk. Løsningen er at tænde op som beskrevet (under afsnittet optænding) og sikre at skorstenen er funktionsdygtig, tæt og fornuftigt isoleret. Skulle dette ikke være tilfældet kan det være en fordel at renovere den eksisterende skorsten, sætte en røgsuger på eller købe en ny stålskorsten.

    Ydre vind påvirkninger. Skorstenes højde skal være afstemt tagets højde. Ydre omstændigheder kan være årsagen til dårligt træk i skorstenen.

    1: For lav skorsten i forhold til taget.

    2: Utætte samlinger eller renselemme i skorstenssystemet.

    3:Andre bygninger skaber luftturbulens eller nedslag over skorstenen.

    4: Store træer kan ”skygge” for vinden og skabe dårligt træk.

    Der kan opstå undertryk i huset så skorstenen ikke kan trække røgen ud. Dette er specielt tilfældet ved meget lufttætte huse. Se afsnittet ”ekstern forbrændingsluft”.

    Forbindelse imellem ovnen og skorstenen skal være tæt. Jo flere bøjninger og jo skarpere disse er – jo mere modstand og turbulens.

    Sod ansamlinger fra skorstensrensning kan blokere røgvejene.

    Fuglereder, typisk allikereder kan blokere din skorsten. Kontroller altid at der er fri passage i din skorsten inden fyringssæsonen går i gang.

    Malingen der anvendes til at lakere brændeovne hedder Senotherm og kan tåle ca. 500C° uden at farvepigmenterne ændrer sig, men den er sårbar på mange andre måder. Den er ikke rustbeskyttende og ovnen kan derfor få rustanløbninger hvis den står i et uopvarmet fugtigt klima, eller hvis der kommer fx vand på den. Fugtigt træ eller ikke egnede brændsler angriber både lakken og stål og støbejern. Under de første indfyringer kan lakken blive blød og sårbar, og brændeovnen kan afgive en del lugt og røggener. Sørg derfor for rigelig udluftning. Røggenerne er ikke farlige, men kan være generende.

     Vermiculiten kan revne. Vermiculite er meget porøst, og årsagen vil typisk være  ”slag” fra  brændet.. Dette har ingen betydning for isoleringsværdien. Først når vermiculite pladerne er slidt ned til halv tykkelse, bør de skiftes eller hvis de falder fra hinanden.

    Rigtig optænding er af vital betydning. Følg guiden som tidligere beskrevet.

     Elementære betjeningsfejl. Fyring med åben askeskuffe bevirker en overophedet ovn med ex. hvide glasruder som følge.

    Overopfyldning af brændkammeret bevirker at både tertiær luften og rudeskylsluften fungerer som primær luft hvorved forbrændingen bliver ukontrolleret.

    Hvis lågen ikke bliver lukket efter optændingen, kan det medføre overophedning.

    Fyring med ikke egnede brændsler kan skade ovnen, fx udvikler trykimprægneret træ og plastic saltsyre, som ætser jernet op.

    Petrokoks, bedre kendt som energikoks, er et olieaffaldsprodukt, som udvikler ca. 9,5 kw. Pr. kg. Det ødelægger simpelthen alt i såvel ovn som skorsten, og bør overhovedet ikke anvendes i brændeovne.

    faq-bottom-section6-1

    ELEMENTÆRE BETJENINGSFEJL.

    Fyring med åben askeskuffe bevirker en overophedet ovn med f.eks. hvide glasruder som følge.

    Overopfyldning af brændkammeret bevirker at både tertiær luften og rudeskylsluften fungerer som primær luft hvorved forbrændingen bliver ukontrolleret.

    Hvis lågen ikke bliver lukket efter optændingen, kan det medføre overophedning.

    Fyring med ikke egnede brændsler kan skade ovnen, fx udvikler trykimprægneret træ og plastic saltsyre, som ætser jernet op.

    Petrokoks, bedre kendt som energikoks, er et olieaffaldsprodukt, som udvikler ca. 9,5 kw. Pr. kg. Det ødelægger simpelthen alt i såvel ovn som skorsten, og bør overhovedet ikke anvendes i brændeovne.


  • Quick guide – typiske problemstillinger

    Få svar på typiske problemstillinger

    Problem: Ruden soder til.

    Årsag: Er der for lav temperatur i brændkammeret. Er træet vådt? Er der åbnet nok for lufttilførslen? Er der gløder nok? Er der træk nok i skorstenen

    Problem: Der løber vand ned i / over ovnen.

    Årsag: Kondens fra skorstenen, vådt træ, for lav temperatur i ovn og skorsten. Der fyres med vådt træ, for lidt træ eller med for lidt luft.

    Problem: Ovnen giver ingen varme

    Årsag: Er der åbnet fuldt for luften? Er træet vådt? Er træet for gammelt og udtørret. Er skorsten og ovn sodet til?

    Problem: Det er ikke til at få ild i ovnen.

    Årsag: Ligger røglederpladerne hvor de skal? Er der træk nok i skorstenen? Er træet vådt? Er skorsten og ovn sodet til? Følges optændingsvejledningen?

    Problem: Ovnen kan ikke reguleres, brænder selv om man lukker for luften.

    Årsag: Ovnen er utæt. Kontroller først om pakningerne i låge og askeskuffe er hele og sidder som de skal. Kontakt forhandleren.

    Problem: Det lugter når ovnen bliver varm.

    Årsag: Det er ovnens maling som hærder ind. For at denne proces skal blive overstået så hurtigt som muligt, er det vigtigt at man lader ovnen blive rigtig varm, de første gange den benyttes. Malingen er ikke slidstærk inden den har været rigtig varm. Efter en sommerpause vil der ofte være støv, spindelvæv og edderkopper i ovnens hulrum, dette kan også afgive lugte ved første optænding.

    Problem: Glasset er revnet.

    Årsag: Såfremt glasset revner ved første eller anden opfyring, er der tale om en begrundet reklamation. Inden ruden på ny sættes i – kontrolleres der om der evt. sidder lidt „svejse-sprat“ eller lignende, som gør at ruden har ligget i spænd.

    Såfremt ruden revner på et senere tidspunkt, accepteres dette normalt ikke som en reklamation. Som oftest vil skaden være sket som følge af et slag.

    Problem: Der falder stålflager ned indeni ovnen

    Årsag: Et helt tydeligt tegn på overophedning eller uegnet brændsel. TermaTech anvender dekaperet stål, dvs. stål hvor disse glødeskaller er fjernet. Problemet kan altså kun opstå såfremt ovnen overophedes betydeligt. Garantien bortfalder.

    Problem: Malingen skaller af, og stålet virker rødligt eller hvidt.

    Årsag: Overophedning, ikke korrekt brug af ovnen, garantien bortfalder.

     Problem: Der kommer røg ud i rummet, når lågen åbnes.

    Årsag: Åbnes lågen for hurtigt? Læg først nyt brænde på når træet er brændt til gløder. Der må ikke være synlige flammer. Er træet vådt? Er der træk nok i skorstenen?

    Problem: Glasset bliver hvidt.

    Årsag: Skyldes overophedning af glasset. Opstår eksempelvis hvis der er fyret med åben askeskuffe, eller fyret med uegnede brændsler såsom petrokoks/energikoks, trykimprægneret træ eller andre affaldstyper. Er ikke dækket af garanti.

    Problem: Brændeovnen larmer

    Årsag: Når stål og jern varmes op, udvider det sig. Svejsninger belastes og afgiver oftest knitrende lyde, dette er helt normalt. Der kan være sjældne tilfælde hvor lydene er meget høje i form af kraftige knald. Er dette tilfældet kontaktes forhandleren med henblik på at undersøge årsagen.


Valg af ny brændeovn

MERE INFO

MERE INFO

Optænding og korrekt fyring

MERE INFO

MERE INFO

Quick guide – typiske problemstillinger

MERE INFO

MERE INFO

Vidste du, at TermaTech har 45
brændeovnsforhandlere i Danmark?