Vi har udviklet et varmelagringsmodul i smuk fedtsten til et udvalg af vores brændeovne. Det gælder modellerne: TT20RS, TT21RS og TT21RHS.
Konkret består modulet af en platform og 6 fedtstensdele. Det fantastiske ved fedtsten er, at det er et naturligt materiale, der opsamler varmeenergien og afgiver den langsomt. Ved at kombinere brændeovnene med varmelagringsmodullet opnår man dermed muligheden for at gemme på varmen helt op til 13 timer efter den sidste fyring. Det viser måleresultater fra tests foretaget i et lokale på 70 m2 med normal isolering og loftshøjde.